Vejle Boldklub er blevet inviteret til KMD Cup 2019. Den anden udgave af indendørsturneringen afvikles fredag den 11. januar 2019 i Ceres Arena, Aarhus. Udover VB er deltagerne AGF, Brøndby, AaB og OB.
 
 
De fire førnævnte klubber indgik sidste år en fireårig aftale omkring afviklingen af en indendørsturnering. Efter sidste års succes i Brøndby Hallen er det nu AGF der er værter og de har inviteret Vejle Boldklub til at gøre de fire klubber selskab på halgulvet. Turneringen var en kæmpe seersucces i fjor. I den kommende udgave forventes der ikke kun mange seere på TV3+, men også fuld opbakning i Ceres Arena.
 
 
Hos Vejle Boldklub glæder teknisk chef Jacob Krüger sig over muligheden for at deltage i turneringen.
 
– Vi fik en invitation til turneringen og den kunne vi ikke sige nej til. Sidste år fulgte vi med stor interesse KMD Cup i Brøndby Hallen i tv og intensiteten på banen og atmosfæren omkring kampene, var helt i top. Vi kommer op imod stærke modstandere, men jeg har ladet mig fortælle, at Vejle har gode erfaringer med indendørs turneringer. Vi har forpligtet os til at sende et sportsligt stærkt hold, men hvordan det kommer til at se ud, kigger vi først på når vi møder ind til januar. AGF har perfekte rammer for turneringen i Ceres Arena og vi håber, at mange tilskuere og fans fra Vejle køber billet til KMD Cup, siger Jacob Krüger.
 
 
Stævnet afvikles som en alle-mod-alle-turnering, hvorefter nummer 1 og 2 mødes i finalen. Alle klubber er dermed sikret minimum fire kampe. Alle kampe sendes live på TV3+.
Ved KMD Cup vil der igen i år være en showkamp ligesom de fire bag turneringen har fokus på velgørenhed. Læs mere om showkampen, velgørenhed og KMD, som sætter brugen af data i sport i fokus her.
 
 
Forløberen for KMD Cup blev afviklet i Brøndby Hallen i januar måned og blev senest spillet i 2015. Her vandt VB turneringen efter finalesejr på straffespark over Hobro. Brøndby vandt i 2014 hvor Vejle ikke var inviteret. Turneringen ikke blev afviklet fra 2010-2013. I 2009 var det også Vejle der trak sig sejrrigt ud på halgulvet i Brøndby efter en finalesejr på 3-1 over FC Nordsjælland. VB har dermed vundet de sidste to indendørsturneringer man har deltaget i.
 
 
KMD Cup 2019
 
Fredag den 11. januar 2019 kl. 19.00
Ceres Arena, Aarhus
AGF, Brøndby, OB, AaB og Vejle Boldklub
Tekst: Lars Christensen.

Du kan købe billet til Vejle Boldklubs sektion her:

TAK TIL VORES SPONSORER