THE CRAZY REDS HISTORIE

VB’s officielle fanklub, The Crazy Reds, blev stiftet d. 18. september 1995.

 

The Crazy Reds blev stiftet i tiden efter Vejle Boldklubs tilbagevenden til den bedste fodboldrække i 1995. Fankulturen i Danmark var efterhånden ved at følge i fodsporene på så mange andre europæiske landes, så en flok unge mennesker besluttede sig for at få noget tilsvarende på benene i Vejle, da spillerne også her havde fortjent en solid opbakning til såvel ude som hjemmekampe.

TCR blev en naturlig afløser for Danmarks ældste fanklub, VB´s Fanklub, der havde eksisteret siden 1978.

 

Den 18. september 1995 blev der så afholdt den stiftende generalforsamling i VU´s lokaler i Vejle, og ”VB Support” var en realitet. Til den stiftende generalforsamling var der 22 fremmødte heriblandt Vejle-spilleren Jesper Søgaard.

Medlemstallet voksede hurtigt i starten, og ved årsskiftet til 1996 var medlemstallet kravlet op på ca. 100. I løbet af efteråret 1995 blev navnet ændret til ”VB´s supporterforening, The Crazy Reds”.

Det er fortsat The Crazy Reds’ primære formål at give Vejle Boldklub den bedst mulige opbakning på såvel ude som hjemmebane.

The Crazy Reds har opnået en del siden starten i 1995, hvor vi i dag er repræsenteret på internettet, udgiver et flot medlemsblad i farver og meget vigtigt har nogle klublokaler.

 

Lokaler

Kort tid efter stiftelsen fik TCR sine egne klublokaler. Det var nogle spartansk indrettede loftsrum i Vestergade.

Da forårssæsonen 1997 gik i gang indviede TCR sine daværende lokaler på Nørremarksvej 9, 250m fra Vejle Stadion.Crazy Palace blev i flere omgange renoveret senest i 2008.

 

I 2013 på den ordinære generalforsamling, blev medlemmerne enige om at lukke Crazy Palace, og benytte muligheden, for at kommer helt tæt på Vejle Stadion.

 

Nuværende lokaler er i Gravesen Corner før og efter kampene, samt til diverse arrangementer. I Gravesen Corner er der mulighed for at spille bordfodbold, få sig en kold fadøl og tage en snak med alle de andre fans, som kommer forbi.

Før kampene er det her VB fans mødes for at hygge sig og forberede sig på dagens kamp.

Lokalerne der er godt besøgt, bruges primært i forbindelse med hjemmekampe, men også til foredrag, fester samt samling før udebaneture.

 

Medlemsbladet

Siden 1997 har The Crazy Reds udgivet bladet PlayBall. Det første nummer var en sort/hvid udgave. PlayBall er fyldt med spændene artikler om TCR og VB samt interview med spillere, leder og trænerer. Bladet udkom siden starten ca. 4 gange om året. Det er da sidenhen lagt i graven, da portoen blev for dyr, til at sende det ud til vores medlemmer.

 

På Stadion

Fra stiftelsen i 1995 var det naturligt af medlemmerne samlede sig på Blok D på det gamle Vejle Stadion. Med masser af romerlys blev Blok D hurtigt legendarisk. Specielt i slutningen af 90erne, hvor VB var ubesejret på hjemmebane i over et år, var der tryk på ”Fort Vejle”.

I forbindelse med VB´s fusionsplaner i 1999 var TCR splittet i modstander og tilhænger af en overbygning. Dette blev synliggjort i en kamp mod Viborg hvor tilhængerne var på Blok D mens modstanderne demonstrere deres utilfredshed ved at tage opstilling i vestkurven.
På det nye Vejle Stadion er TCR blevet placeret på afsnit C på Øst tribunen, ned mod det gamle stadion. Her kan du finde os hver gang Vejle Boldklub spiller, og det er nærmest umuligt at undgå at høre eller se os!

I 2010 blev planerne og et samarbejde mellem Vejle Boldklub og Kolding FC præsenteret. Det medførte som i 1999 en storm af protester. Bl.a. gennemførte The Crazy Reds en demonstration mod fusionsplanerne. Ca. 300 VB fans viste deres utilfredshed ved at gå samlet gennem Vejle by op til Vejle Stadion.
På en ekstraordinær generalforsamling i januar 2011 besluttede et stort flertal af TCR´s medlemmer dog alligevel at støtte om omkring Vejle Boldklub Kolding. TCR blev derfor fortsat officiel fanklub for Vejle Boldklub Kolding.
På trods af det, kostede det mange medlemmer, og The Crazy Reds blev ved med at støtte holdet.

 

I dag, år efter Kolding kom med i samarbejdet, er det igen blevet til Vejle Boldklub. Samarbejdet viste sig, at det ikke gav det løft, man havde håbet på. The Crazy Reds er stadigt officiel fanklub for Vejle Boldklub, og det gav en del medlemmer tilbage i stalden, da navnet igen kom til at lyde Vejle Boldklub.

Det er fortsat The Crazy Reds’ primære formål at give Vejle Boldklub den bedst mulige opbakning på såvel ude som hjemmebane.

 

Busture

En af de vigtigste aktiviteter for TCR har altid været busture til VB´s udebane kampe.

 

Mange ture har med tiden opnået kultstatur blandt medlemmerne; Lyngby kampen i ´97 hvor VB fik overrakt sølvmedaljerne, UEFA cup kampene på ”hjemmebane” i Odense i ´98, Turene til Hamburg for at se Thomas Gravesen, Esbjerg kampen i ´01 hvor oprykningen blev sikret, Kolding kampen i ´06 hvor vi igen fejrede oprykning.

 

På turene er der mulighed at købe drikkevare, sandwich og slik. Der er også gode muligheder for at vinde en fribillet til dagens kamp, samt at vinde i måltips.

 

Bestyrelsen

Hvert år i august afholder TCR generalforsamling. Her vedtages alle vigtige beslutninger. Det er også her der er valg til de forskellige poster i bestyrelsen.

 

TCR´s formænd

Steen Bjerrum             1995-1996     Christoffer Larsen   1996-1997

Brian Pedersen           1997-1999     Dennis Lanther       1999-2000

Brian Andersen           2000-2000     Erling Holm            2000-2002

Jørgen Lass                2002-2004     Tine Hundahl          2004-2006

Martin B. Hildebrandt   2006-2008     Jørgen Jepsen        2008-2010

Brian Jørgensen          2010-2011     Mads Hansen         2011-

 

Medlemstal

Da medlemstallet, hvad enten man vil være ved det eller ej, har noget med klubbens resultater at gøre, kunne TCR i 1995, efter Vejle Boldklubs svære første sæson med en 9. Plads, præsentere et medlemstal på ca. 150.

Sæsonen 1996/97, specielt foråret 1997, var om nogen anden sæsonen, hvor The Crazy Reds fik vokseværk. Vejle Boldklubs imponerende sølvmedalje, hvor det dejlige fodboldspil var i højsædet, betød, at The Crazy Reds voksede fra ca. 200 medlemmer i marts 1997 til ca. 800, da sæsonen var forbi midt i juni. Denne udvikling fortsatte i takt med holdets præstationer, og fanklubben talte en overgang lige knap 1500 medlemmer. Holdets elevator-ture mellem superligaen og 1. division de senere år, har desværre gjort det sværere at fastholde medlemmerne.

 

Medlemstal gennem tiderne (ca.)

1995    100
1996    150
1997    800
1998    1400
1999    1500
2000    1000
2001    800
2002    700
2003    700
2004    800
2005    800
2006    800
2007    1000
2008    1100
2009    1200
2010    500
2011…………………………….200
2012…………………………….220
2013…………………………….250
Vi glæder os til at dig på stadion og i Gravesen Corner – Vi VB-ses!

TAK TIL VORES SPONSORER